Ronnie Hansen: Hvorfor investerer vi i kulturevents, hvad er investeringerne værd og fungerer den statslige spillestedsstøtte overhovedet længere?
– Disse spørgsmål – og mange flere – vil blive luftet, når SPOT byder velkommen til vores særlige 1-dags-seminar på SPOT+ under navnet ”Musik og eventkultur i Danmark”, hvor fem paneldebatter sætter fokus på branchens mest presserende og aktuelle problemstillinger.
Af: Sune Madsen
Over 40 seminarer, debatter og netværksaktiviteter venter de mere end 1.400 branchedelegerede fra ind- og udland, når SPOT+ vanen tro byder på to dage med intensive møder for den danske og internationale musikbranche, hvor der sættes spot på branchens udfordringer.
Seminaret ”Musik og eventkultur i Danmark” byder på fem debatter, hvor paneldeltagerne sætter fokus på kommunale eventstrategier som redskab for byudvikling, spillestedsstøtten, diversitet og mangfoldighed i musikbranchen, de unge arrangører og kulturproducenter samt udvikling af musikmiljøer i de mindre byer.
Ronnie Hansen, direktør for Sports practice Nordic hos Burson Cohn & Wolfe, er ordstyrer for de to paneldebatter om kommunale eventstrategier og spillestedsstøtten. Han vil gerne have svar på, hvorfor man blander kunst- og vækstargumentationer sammen, når der investeres i kulturevents, hvordan kommunerne vurderer om de får det udbytte, som de gerne vil have, og hvorfor nogle byer er bedre til at skabe opmærksomhed hos den brede befolkning end andre. Han stiller også spørgsmålstegn ved det nuværende støttesystem – hvorfor er der spillestedsstøtte, hvad går pengene til, rammer støtten de rigtige steder og fungerer systemet overhovedet længere?
Kommunale eventstrategier – giver det mening?
De offentlige myndigheder investerer massivt i kultur-, sports- og underholdningsevents i disse år, men der er ikke blot tale om en kulturpulje, men en eventstrategi med penge målrettet vækst, investeringer og udvikling. Derfor vil panelet diskutere, hvorfor der investeres i events, evalueringsmetoder og den gode eventstrategi.
Ronnie Hansen er specialiseret i overlappet mellem sports-, kultur- og underholdningssektoren, og har bl.a. hjulpet byer med at afholde nogle af verdens største sportsevents, internationale musikfestivaler og internationale filmproduktioner. Han fortæller:
– Det, der er spændende nu, er at antallet af investeringer i events, kultur og underholdning fra kommuner er tilbage på et niveau, der er højere end før krisen. Alt fra Hjørring, der investerer i film til Faaborg-Midtfyn, der investerer i Heartland, til Sønderborg, der investerer i Danmarks største koncertplads. Det er hele vejen rundt, og det er interessant at diskutere, hvilke effekter de forskellige byer får ud af det.
Festivaler og koncerter er ikke kun kultur
De offentlige myndigheder bruger ofte en vækstargumentation, når investeringerne skal legitimeres, men en kunst- eller socialrettet argumentation ved evaluering. Hvorfor fokuseres der så meget på vækst, når denne type events åbenlyst har selvstændig værdi?
– Noget af det, som jeg personligt gerne vil dykke ned i er netop, hvorfor man blander vækstargumentationer og kunstargumentationer sammen. Ofte fortæller man borgerne, at man investerer for at skabe arbejdspladser og for at markedsføre kommunen. Til den efterfølgende evaluering har effekterne måske ikke været så markante, og så rettes argumentationen mod kunsten: folk bliver glade af det, og kunst er meningen med livet. Det er interessant at udforske, hvorfor man blander de to ting sammen – gør man det for kunst, eller gør man det for vækst?
“Det er interessant at udforske, hvorfor man blander vækst- og kunstargumenter sammen – gør man det for kunst, eller gør man det for vækst?”
Erhvervsfolk og investorer mødes og netværker til de store events, og det kan være med til at puste liv i det lokale erhvervsliv, videreudvikle byens identitet og styrke bystoltheden. Koncertudbydere skal dog hele tiden genopfinde sig selv for at følge med udviklingen. Derfor er en festival ikke bare en event, men også en investering i fremtiden, sikret gennem kapitaler og ambitioner, der tænkes ind i en større sammenhæng, fordi investeringerne kommer til at smitte af på lokalsamfundet og sætter områderne på landkortet – nationalt og internationalt.
Byerne går altså efter at brande sig som levende byer med stærke kulturudbud og trække omtale og omsætning til byen, men hvilke andre grunde ligger der bag investeringerne?
– Man kan investere af mange grunde. Eksempelvis er Odense meget interessant, for de har meldt ud, at det er for vækstens skyld og derfor måler de benhårdt på væksten. De er enige i, at kunsten har en selvstændig værdi, men det er ikke derfor, de er gået ind i det med vækstmidler: de har gjort det for at tiltrække turismepenge. Men Odense arrangerer også torsdagskoncerter, hvor kommunen booker store bands, som spiller gratis – hvorfor gør man så dét? Derfor vil vi høre kommunerne om, hvorfor de gør det, hvad de tror de får ud af det, og om de måler på effekterne – og så spørger vi forskerne, hvordan man måler på det, om man kan måle på det, og hvad erfaringerne er – om kommunerne rent faktisk kan få det, som de går og tror, de kan få.
Kunst eller vækstgenerator?
Men hvordan måler man så en event og hvilke greb bruger man, når man skal forsvare en investering?
– Der er forskere i panelet, som kan tale om, hvordan man måler effekterne. Eksempelvis er der investeret mange penge i Tour de France, men analyser viser, at der ikke er de store effekter ved Tour de France, og det er jo interessant: Kan man så sige det samme om koncerter og festivaler, som der er blevet investeret rigtig mange penge i? Det vil vi gerne prøve at finde ud af.
Hvordan vurderer man så om eventen har været en succes, når man ofte blander vækst- og socialrettede argumentationer sammen – er det gennem den kunstneriske eller den afledte værdi?
– SPOT er jo et glimrende metaeksempel på en festival, der det ene øjeblik er en vækstgenerator for musik uden lige og det andet øjeblik er en festival for kunstens skyld. Hvad måler man så på? Hvordan ved man, om man er en succes? Når man lykkes med eksport, så er man en kæmpe eksportsucces og når man lykkes med noget kunstnerisk, så er man en kæmpe kunstsucces – men er det så pengene værd? SPOT er et interessant sted at føre debatten.
Så hvordan bruger man kulturen til at etablere og udvikle et by- og kommuneimage. Det handler om at være målrettet og bevidst om det man laver, og koncepterne skal gennemtænkes ned i detaljerne. Entusiasme er altså ikke nok på den lange bane, så hvilke udfordringer står man over for?
– Vi arbejder med byer i hele verden, og det er interessant at se på hvilke byer, der er gode til at skabe opmærksomhed, og hvilke der ikke er. Eksempelvis har Hjørring investeret massivt i filmproduktion, og Sønderborg har brugt millioner på at lave Danmarks største koncertplads, men det ved befolkningen ikke. Hvorfor er det ikke nået ud til den brede befolkning, når alle ved hvad Horsens og Odense har lavet? Hvad er forskellen? Hvad kan de byer gøre bedre, hvad har de byer gjort bedre – om noget – for er det at vi ved noget om det godt eller skidt? Det er alle sammen interessante aspekter, og vi prøver at gå rimeligt hårdt på.
Spillestedsstøtten – mursten eller musik?
Den anden paneldebat, som Ronnie Hansen også er moderator for, omhandler diverse problematikker vedrørende den statslige spillestedsstøtte. Danmark har en af de mest omfattende spillestedsstøtter i verden, men hvad sikrer disse ordninger, som spillesteder drevet på anden vis ikke kan sikre? Stat og kommune bruger mange penge på støtten, men får man det, man kan forvente? Og rammer spillestedsstøtten det rigtige sted, når der skabes et omfattende turné-liv, der indbefatter hele landet, men ikke er grobund for nye musikalske strømninger? Det er bl.a. disse spørgsmål, som panelet vil debattere.
Ronnie Hansen ønsker at lægge op til dialog og debat ved at italesætte spillestedsstøtten og måden det gøres på.
Hvordan forsvarer man investeringerne fra statens side, og hvordan skaber man de bedste betingelser for formidlingen af den levende musik rundt omkring i landet?
– Vi vil gerne finde ud af, når der er flere og flere spillesteder, der ikke får støtte, hvordan kan de så få det til at løbe rundt, når der samtidig er så mange spillesteder, som får støtte – hvordan fungerer det? Og så vil vi diskutere, hvad spillestedsstøtten i virkeligheden går til og hvad pengene bruges på – får man det udbytte, som man kan forvente, med de penge som stat og kommuner investerer?
Støttesystemets nye udfordringer
Landets mange spillesteder udgør et særligt element for at opleve musikken, og det er derfor relevant at sætte fokus på, hvilken forskel støtteordningerne er med til at gøre og hvorfor spillestederne skal have støtte, forklarer Ronnie Hansen:
– Jeg vil gerne prøve at tale med panelet om, hvad forskellen er på regional spillestedsstøtte og honorar-spillestedsstøtte. Derudover vil jeg gerne spørge ind til, hvorfor spillesteder i Danmark skal have så meget støtte, når spillesteder i landene omkring os – Sverige, Tyskland osv. – ikke skal have støtte. Når vi kigger på plakaterne, er det jo de samme, der spiller der, så hvordan kan det være at de lande ikke giver støtte, men alligevel har det samme musik, som vi har i Danmark?
Spillestedsstøtten skal være med til at højne kvaliteten og udviklingen af den professionelle levende rytmiske musik til gavn for udøvende musikere og publikum, og ved at yde tilskud til de rytmiske spillesteder, der udgør den fysiske ramme om genrens kunstneriske udtryk, sikres fundamentet og udviklingspotentialet for den rytmiske musik.
Koncertmarkedet har dog flyttet sig utroligt meget de senere år, fortæller Ronnie Hansen – så der kan stilles spørgsmålstegn ved, om systemet er i stand til at tackle de nye udfordringer:
“Får de støttede spillesteder ikke netop pengene for at løse nogle af de sværere udfordringer med bl.a. diversitet og kønsbalance, og hvordan kan det være, at man ikke er kommet i mål med det?”
– Spillestedsstøtten og hele det fundament som spillestedslovgivningen bygger på er jo gammel (udviklet i 1990’erne, red.), og der er sket utroligt meget i musikverdenen siden da. Derfor er det nærliggende at spørge, om man skulle overveje at opdatere den. Bl.a. er der jo rigtig meget musik, der ikke foregår inde på spillestederne længere, men alle mulige andre steder. Det, der foregår inden for fire vægge, hvor alting ligner hinanden hver eneste gang, er det ikke ved at være lidt passé? Derudover er der bl.a. udfordringerne med diversiteten blandt brugerne af spillestederne og kønsbalancen til musikarrangementer, som der stadig ikke er nogle ordentlige løsninger på. Får de støttede spillesteder ikke netop pengene for at løse nogle af de sværere udfordringer? Og hvordan kan det være, at man ikke er kommet i mål med det? Det er noget af det, vi gerne vil have svar på.
Seminaret foregår fredag 3. maj fra kl. 10:00-16:00 på Radisson BLU i Aarhus og byder endvidere på de tre paneldebatter ”Dansk Live: Strategier mod en mere mangfoldig musikbranche”, ”Dansk Live: De nye kulturproducenter og arrangører”og ”Hvordan skabes der stærke musikmiljøer i de mindre byer”. Grundet den store efterspørgsel på seminaret er lokationen flyttet til det store Suecia-lokale på Radisson.
Musik og eventkultur i Danmark er arrangeret af Dansk Live & Promus i samarbejde med SPOT+ – yderligere info om programmet finder du HER
