SPOT takker for i år – vi glæder os til 30. april – 2. maj 2020.

SPOT er slut. Jubilerende, men varm og levende som næsten altid. Trods snebyger og bidende kulde fandt publikum frem til de mange scener og bekræftede, at i Aarhus elsker man musik. Ny og nyere musik. Skæv musik. Popmusik. Hybride genrer. Kort sagt, alle de stilarter, som talentfulde og dygtige danske og nordiske musikere og producere har lyst til og mestrer.

Til de mange publikummer, der nåede frem i tide – men også til de færre, der ikke nåede med til den udsolgte fest – sender SPOT en kæmpe tak for interessen og deltagelsen.

God musik får det bedste frem i os alle. Vi glæder os vildt over den fede stemning og atmosfære som SPOTs publikum, gæster, frivillige, partnere og medarbejdere sammen skaber i mødet med nyere dansk musik.

SPOT er moderne kulturpolitik. Tak til Statens Kunstråds Projektstøtteudvalg for Musik og Aarhus Kommune for økonomisk støtte gennem mange år.

Tak til vore sponsorer – Royal Unibrew og DFDS Seaways og Magasin – for godt samarbejde henover året. Tak til alle mindre sponsorer og bidragydere.

Tak for sparring, støtte og samarbejde med ROSA, MXD, Promus og danske musiker- og komponistorganisationer omkring international networking og vidensdeling.

En stor hånd til byens faste koncertarrangører og kultursteder i alle afskygninger for lån af scener eller andet bidrag til SPOT. Og tak til de butikker og forretninger, som var “scene for en dag”!

En særlig tak for et godt og udviklende samarbejde med Aarhus Volume og det turkise telt.

Nu er musikken væk. Som smeltet sne – men mange vil forhåbentlig huske tilbage på nogle strålende varme koncertoplevelser, og mange vil have solidt udbytte med hjem i kufferten.

På vegne af alle os, der fik lov at forberede og afvikle dette års SPOT sendes en tak til alle, der har ydet en indsats. Tak for de første 25 år. Vi håber, at rigtig mange af os mødes igen i 2020, hvor SPOT afvikles 30. april. – 2.maj.

Gunnar K Madsen
Leder af SPOT

– – –

Foto top: Farveblind (foto: Emil Brobech)

[akauth]

Aarhus Volume ● Stechers ● Safeticket ● VoxHall ● Radar ● Atlas  ● Train  ● Fairbar ● Clemens Gastro & Bar ● Tape  ● Studenterhuset Aalborg ● RMC – Rhythmic Music Conservatory ● Studenterrådet ved Aarhus Universitet ● P6 Beat ● Aamer Khan ● KarriereKanonen ● DUP – Danske Uafhængige Pladeselskaber ● Dotnamics ● DJM – Det Jyske Musikkonservatorium ● Sønderborghus ● ORA & Uhørt ● Nygadehuset ● Tobakken ● Femmøller Efterskole ● Idrætshøjskolen Aarhus ● Rudehøj Efterskole ● Testrup Højskole ● Brandbjerg Højskole  ● Factory 92 ● DeConcert ● Aarhus Record Fair ● Aarhus Calling ● det turkise telt  ● Días Nórdicos ● HeadQuarters ● Aarhus Echo ● Aarhus Sinfonietta ● Aarhus Jazz Orchestra ● Spoken Word Festival ● Kvindemuseet i Aarhus ● SPOT on Greenland ● Feum ● Westside Music Sweden  ● SMAL ● Sydhavnen ● Across The Floor ● Aftryk Festival  ● Strøm ● Copenhagen Music ● Musikbunkeren ● SPOT The Future ● Ja Ja Ja ● Mono goes Metal ● Silent Events ● Part Time Records ● Sherwood Records ● Tapetown Studio ● Go Green With Aarhus ● Clouds Hill ● HiFi Klubben ● Mads Nørgaard ● Trævarefabrikernes UDSALG ● VIU Eyewear ● Øst for Paradis ● iL Locale Smash! ● Bang! Pow! ● Wonderwhy x We Are Sururban ● Crunchy Frog ● Rock the Region ● Metal på Train ● Shordwood ● CPH Music ● RECession ●  Music City Network ● Pipeline ● Excite ● Kansas City/MudCity ● Limbo ● Luger ● Way Up North ● GRISK

SPOT Festival ● Vester Allé 15 ● 8000 Aarhus C ● Tlf: 8612 8444 ● info@spotfestival.dk