SPOT Metal Reception: Internationale bookere ser kæmpe potentiale i danske metalhoveder

Den nye generation af danske metalbands har internationalt format og går en lys fremtid i møde. Det var en håndfuld udenlandske musikbookere enige om, da de fredag var samlet til et netværksmøde på Train.

Af Steffan Axelsen

Porten til spillestedet Trains sideliggende kælder går op klokken ét minut i 17 fredag eftermiddag. Udenfor står en snes mennesker, iført sorte jeans, hættetrøjer og battle-veste påsyet andre bandmærker, beredt på at gøre deres entré. Indenfor er der stillet et lille bordtennisbord op til de spillelystne, kæmpe plastikbægrer fyldt med kolde dåseøl og ikke mindst et langt bord disket op med udsøgt catering-mad. Dagens selskab er nemlig af den mere eksklusive af slagsen.

Op mod 50 mennesker deltog i et netværksmøde mellem den nye generation af danske metalbands og udenlandske musikbookere, der ønskede at se de danske kunstnere nærmere an. Det er SPOT og Train, der i samarbejde med MXD har stået for selve branchetræffet.

“Du kan sådan set sammenligne det med forskellige virksomhedsmesser, hvor firmarepræsentanter og potentielle nye medarbejdere mødes for at blive klogere på hinanden,” forklarer Svend Karlsson, der er guitarist i det danske band BAEST, som er signet hos et international pladeselskab.

BAEST er fredag flankeret af danske metalbands som Helhorse og Livløs i kælderen, hvor musikbookere fra blandt andet Norge, England og Holland også er tilstede.
“Vi har forskellige udenlandske festivaler, vi gerne vil bookes til. Repræsentanter fra nogle af disse festivaler er dukket op her til netværksmødet, og dem er vi selvfølgelig interesseret i at tale med,” lyder det fra Svend Karlsson.

Tony Boden (Foto: Allan Niss)

Stor tiltro til dansk metalmusik

Hen over de 60 minutter netværksmødet varer, bliver der talt livligt mellem de tilstedeværende bands og bookere. Emnerne er i sagens natur primært metalmusik, men også aktuelle debatemner som det seneste Game of Thrones-afsnit og damer bliver brugt til at bryde isen mellem de to faggrupper.

Der er dog ingen grund til nervøsitet for de danske metalbands. De går nemlig en lys fremtid i møde, lyder det samstemmende fra de internationale bookere.

“Talentet i Danmark er enormt, når vi taler metalmusik. Flere af de tilstedeværende bands her i kælderen har allerede bevist, at de er klar til at tage springet ud på den store internationale scene, og derfor vil vi gerne lære dem bedre at kende med netværksmødet i dag,” fortæller britiske Tony Boden, agent hos den europæiske afdeling af Artery Global.

Lyden fra den nye danske metalmusik har også givet genklang hos vores norske naboer.

“Jeg ser danske bands her i dag, som allerede nu har kvalitet nok til at spille på nogle af vores festivals små scener. Derfor er jeg også interesseret i at blive lidt klogere på dem, selv om det i sidste ende selvfølgelig handler om, hvordan de spiller på scenen, fortæller Jan-Martin Jensen, der i 19 år har været musikbooker for den norske Inferno Metal Festival.

Bidrager med nye lyde

Jan-Martin Jensen forklarer også, at Norge som et metalmusikkens arnesteder ofte dvæler for meget ved fortiden.

“I Norge er subgenre som black-, doom- og trashmetal konstant populær. Men vi bliver nødt til at se fremad og have et større mix af genrene. Vi er lidt for traditionelle i vores valg af metalmusik, men den nye danske metal-lyd kan være nøglen, der fører os i en ny retning,” siger han.

Jan Michael Jensen (Foto: Allan Niss)

Den tiltro håber Svend Karlsson, at han kan være med til at leve op til.

“Vi bruger jo også netværksmødet til at dele vores syn på sagen og uddybe, hvor vi mener, metalmusikken skal bevæge sig hen. Derfor bakker jeg fuldstændig op om initiativet i dag, men om musikbookerne er enige med vores idéer, må vi se,” fortæller han.

Strictly business

I et af kælderens hjørner sidder de britiske kolleger Hannah May Kilroy og Briony Edwards fra det internationale magasin Metal Hammer. Over dem prydes væggen af plakater med Machine Head og Ice Cube og trods de mørke rammer, lyses de begge op af en tændt diskokugle sømmet til loftet.

Hannah May Kilroy (højre) og Briony Edwards (venstre) (Foto: Allan Niss)

Det er første gang, at de to britiske musikagenter besøger Danmark. Og anledningen er helt perfekt mener de.

“Vi forsøger altid at finde nye bands, der på sigt kan opnå global status og selvfølgelig repræsentere en del af vores virksomhed. Et arrangement som dette, hvor det ypperste inden for ny dansk metalmusik er repræsenteret, er den helt rigtige måde at gøre det på,” lyder det fra Briony Edwards.

Hannah May Kilroy understreger dog, at det er musikken på scenen, der i sidste ende tæller for bookerne.

“Vi får mulighed med at tale med kunstnerne ansigt til ansigt, hvilket er rigtigt fint. Men selv om det ser hyggeligt ud her i dag, så handler det for os om “strictly business”. Vi er her på vegne af vores virksomheds interesser,” konstaterer hun.

Efter de 60 minutters netværksmøde er det tid for de to faggrupper at gå hver til sit. Bandsene skal til lydprøve inden en optræden venter senere, mens bookerne vil være at finde blandt tilskuerne. Alt fra Trains kælder er blevet undersøgt grundigt – dog på nær en make-up guide fra Dennis Knudsen på en af hylderne.

Hvorvidt netværksmødet resulterer i bookinger på de europæiske festivaler senere på året, må de danske metalbands vente med at finde ud af.

Se flere billeder fra det SPOT’ske metalnetværksmødet

(Foto: Tricia Yourkevich)

(Foto: Tricia Yourkevich)

(Foto: Tricia Yourkevich)

(Foto: Tricia Yourkevich)

(Foto: Tricia Yourkevich)

(Foto: Tricia Yourkevich)

(Foto: Tricia Yourkevich)

(Foto: Tricia Yourkevich)

(Foto: Tricia Yourkevich)

(Foto: Tricia Yourkevich)

(Foto: Tricia Yourkevich)

[akauth]

Aarhus Volume ● Stechers ● Safeticket ● VoxHall ● Radar ● Atlas  ● Train  ● Fairbar ● Clemens Gastro & Bar ● Tape  ● Studenterhuset Aalborg ● RMC – Rhythmic Music Conservatory ● Studenterrådet ved Aarhus Universitet ● P6 Beat ● Aamer Khan ● KarriereKanonen ● DUP – Danske Uafhængige Pladeselskaber ● Dotnamics ● DJM – Det Jyske Musikkonservatorium ● Sønderborghus ● ORA & Uhørt ● Nygadehuset ● Tobakken ● Femmøller Efterskole ● Idrætshøjskolen Aarhus ● Rudehøj Efterskole ● Testrup Højskole ● Brandbjerg Højskole  ● Factory 92 ● DeConcert ● Aarhus Record Fair ● Aarhus Calling ● det turkise telt  ● Días Nórdicos ● HeadQuarters ● Aarhus Echo ● Aarhus Sinfonietta ● Aarhus Jazz Orchestra ● Spoken Word Festival ● Kvindemuseet i Aarhus ● SPOT on Greenland ● Feum ● Westside Music Sweden  ● SMAL ● Sydhavnen ● Across The Floor ● Aftryk Festival  ● Strøm ● Copenhagen Music ● Musikbunkeren ● SPOT The Future ● Ja Ja Ja ● Mono goes Metal ● Silent Events ● Part Time Records ● Sherwood Records ● Tapetown Studio ● Go Green With Aarhus ● Clouds Hill ● HiFi Klubben ● Mads Nørgaard ● Trævarefabrikernes UDSALG ● VIU Eyewear ● Øst for Paradis ● iL Locale Smash! ● Bang! Pow! ● Wonderwhy x We Are Sururban ● Crunchy Frog ● Rock the Region ● Metal på Train ● Shordwood ● CPH Music ● RECession ●  Music City Network ● Pipeline ● Excite ● Kansas City/MudCity ● Limbo ● Luger ● Way Up North ● GRISK

SPOT Festival ● Vester Allé 15 ● 8000 Aarhus C ● Tlf: 8612 8444 ● info@spotfestival.dk