Wonderwhy & We Are Suburban Present
ELBA (DK)
Den 24-årige sangerinde og sangskriver Ellen Bathum svæver og stryger direkte ind på den danske musikscene med selvsikkerhed og et klart defineret udtryk. I ELBAs univers forenes melankoli og eftertænksomhed i et brag af en dansefest.
Elisha (DK)
R’n’B-sangerens debut-EP, ’Remedy’, udkom tilbage i oktober 2018. En imponerende vokal og personlige tekster har allerede sikret det 22-årige talent en pladekontrakt med Sony Music og en kvart million streams på Spotify, så karrieren for den tidligere gospelsanger er allerede skudt godt i gang.
Girlcrush (DK)
Girlcrush er queerfeminister, der spiller skramlet og catchy pop-punk. De har fundet sammen om en fælles vision: At ændre folks opfattelse af køn, kropsidealer og seksualitet gennem deres musik.
Manila (DK)
Denne unge pop-kvintet fra København beskriver sig selv som en blanding af bounce, kunst og fængende melodier. Med andre ord sofistikeret popmusik med referencer til 70’ernes discoscene i en legende og energisk kombination.
Rebecca Lou (DK)
De danske knallertrockere fra Rebecca Lou er i løbet af det seneste år fræset ind i ørerne på rock-hungrende danske musiklyttere. Med sange som ‘B*tch U Look Good’ og P6 BEAT-darlingen ‘I Wanna Be Your Everything’ har Rebecca Lou givet både musikbranchen og kønsdebatten herhjemme et ordentligt los i røven.
Præsenteres af Wonderwhy & We Are Suburban.
Torsdag d. 2. maj kl. 20:00
VoxHall