PDH Dayparty
PDH Music
Aksglæde
Aksglæde debuterede i 2016 med sin selvbetitlede EP. Hans musik kan beskrives som digte, du kan danse til, hvilket han demonstrerer på sange som ‘Næste Sommer’ og ‘Fantomfølelser’, der begge er kombinationen af hverdagspoesi og catchy pop.
Artifact Collective
Artifact Collective er et kollektiv af seks venner. Seks venner, der laver musik, og hvis debutsingle, ‘Light Blue’, var et af de mest afspillede danske numre på P3 i 2018. Bandet er klar til udgive deres første samlede værk snart og er ifølge både GAFFA og Red Bull Music et band, du skal holde godt øje med.
Daniel Joy
Daniel Joy er aktuel med sin første single, ‘Too Into Me’. Blot med sin guitar og sin vokal fik han spillet sig til en pladekontrakt, og skønt Daniel Joy lige er landet med sin første single, har hans talent allerede resulteret i opvarmningsshows for navne som Albin Lee Meldau, Hugo Helmig og Karl William.
Soon
Soon er en soul-influeret pop-duo bestående af producer Andreas Wilson og sanger August Fogh. Deres inderlige og dragende sangskrivning drives frem af de karakteristiske og pulserende produktioner og sender både lytteren mod sene nætter og eftertænksomme dage.
Fredag d. 3. maj kl. 14:30
The Merchant Room