15:15-16:00 | Room 4
Den danske musikscene har brug for nye musikiværksættere, og derfor har vi sat tre repræsentanter for nye musikvirksomheder i stævne til snak om det at være musikstart-up i dag. Så tænker du på, at starte egen musikvirksomhed, så er dette en session for dig!
Mød:
Jakob Sørensen, CEO og medstifter af The Bank
Anders Nygaard, CEO og co-founder af Limelight Music
Wendi Pendeza Kazonza, co-founder af GILT Publishing
Caroline Ravn Andersen, DPA (moderator)
Arrangeret Caroline Ravn Andersen i samarbejde med Promus & SPOT.
Jakob Sørensen
CEO, The Bank
Jakob er CEO i det skandinaviske independent musikselskab The Bank. The Bank er et full service musikselskab, der arbejder som både management, publisher, agent og pladeselskab. Jakob startede The Bank i 2015 sammen med manager Ole Nørup (WeDoManagement) og investor Kristian Byrge (Muuto). Jakob har desuden en fortid som partner og direktør i Copenhagen Records, hvor han arbejdede med bl.a. Lukas Graham, Nik & Jay og Nephew.
Caroline Ravn
DPA
Caroline har arbejdet bredt i branchen de sidste par år. Fra kommunikation og sociale medier til artistmanagement og projektmanagement, digital distribution og fundraising til strategi og udvikling i bestyrelser. Hun arbejder med musik som noget kommercielt, der kan sælges, og brænder for at skabe bæredygtige økonomier for skabere såvel som branchefolk, så kunsten og kulturen kan fylde og trives bedst muligt.
Wendi Pendeza Kazonza
Stifter, Head of Projects og A&R, GILT
Wendi er stiftende partner af det Olso-baserede uafhængige musikselskab GILT i Norge, hvor hun er Head of Projects and A&R. Virksomheden laver publishing for sangskrivere som Sparkx, Kristoffer Lo and Anorakk. En arbejdsdag for Kazonza består af at sørge for, at sangskriverne har det godt, så vel som A&R, opsætning af sessions, picthing af musik til supervisors og tv- og filmselskaber i Norge mm.
GILT er ejet af Mia Hallesby og Wendi Pendeza Kazonza.
Anders Nygaard
Co-founder og CEO, Limelight
Anders er co-founder og CEO af Limelight Music ’ musik-streaming app’en til at opdage up-coming artister. Med en baggrund fra IT-Universitetet i København, stiftede Anders og hans co-founder Qudar Ahmed Limelight i august 2016 med et ønske om at demokratisere musik-streaming industrien og udvikle en musikplatform, som kunne hjælpe de mest talentfulde up-coming musikere med at blive opdaget.