11:00-11:45 | Room 4
DR annoncerede sidste år, at P6 BEAT, P7 MIX og P8 JAZZ lukker samt afskedigelse af størstedelen af kanalernes formidlende værter ved starten af 2020. Hvor store konsekvenser vil dette have i forhold til udbredelse af ny dansk musik, vækstlagets chance for et nationalt vindue til hele Danmark og hvem skal overtage de efterladte lyttere og den platform, stationerne har udgjort?
Mød:
Le Gammeltoft, Heartbeats
Gustav Lützhøft, Radiochef i DR
Kristoffer Rom, DUP/Tambourhinoceros
Iben Have, Lektor/ph.d./AU
Andreas Pourkamali, Folketingskandidat, Det Radikale Venstre
Carsten Holm, P6 BEAT (Moderator)
Præsenteret af Promus i samarbejde med SPOT+
Carsten Holm
Radiomand, P6 BEAT
Radiomand på DR igennem 25 år, med P3 og P6 BEAT som hovedfokus. Præsenterer ny dansk alternativ musik i sine sendeflader og på udvalgte festivaler i DK, hvor han også figurerer som konferencier.
Kristoffer Rom
Stifter, DUP/Tamb.
Kristoffer Rom er stifter af pladeselskabet Tambourhinoceros, manager for bandet IRAH, forperson i Danske Uafhængige Pladeselskaber samt bestyrelsesmedlem i forvaltningsorganisationen MPO. Før sit engagement i forretningsdelen af musikbranchen spillede Kristoffer trommer i bl.a. Oh No Ono.
Le Gammeltoft
CEO, Heartbeats
Le Gammeltoft er founder og CEO for online mediet Heartbeats, der på få år har positioneret sig som et af Danmarks vigtigste kulturmedier, og som er tredje største podcast leverandør i landet. Hendes karrriere startede som journalist på Bil Magasinet for derefter at bevæge sig over i musikbrancen. Le Gammeltoft blev et kendt navn da hun arbejde som radiovært på P3, særligt for programmet Unga Bunga.
Iben Have
Lektor/ph.d./AU
Iben Have er lektor i Medievidenskab på Aarhus Universitet og ph.d. i Musikvidenskab. Hun har specialiseret sig i lydmedier og lydlig kommunikation i forskellige medier og har for nylig været medudgiver på tre bøger om musikradio heriblandt "Stil nu ind: Danmarks Radio og musikken" (2018). Iben er medstifter og redaktør på tidsskriftet SoundEffects og arbejder med det digitale radioarkiv LARM.fm.
Gustav Lützhøft
Radiochef i DR
Gustav er radiochef i DR og har desuden det tværgående ansvar for DRs musiktilbud. Under Gustavs ledelse har DRs radiotilbud udviklet sig i en ny og mere digital retning, hvilket har betydet at DR i dag ikke blot er Danmarks største radioudbyder, men også den største udbyder af podcast. Gustav har selv baggrund i musikbranchen og har desuden været med til at revitalisere DRs musiktilbud, blandt andet gennem nye succesfulde radioprogrammer og musikevents. Endelig er Gustav en aktiv stemme i debatten om dansk musik ’ en debat der for nylig er blevet aktualiseret på grund af markante besparelser i DR og deraf følgende omstruktureringer i DRs radiotilbud.
Andreas Pourkamali
Folketingskandidat, Det Radikale Venstre
Jeg er folketingskandidat for De Radikale i København med kultur som mærkesag. Tidligere medlem af borgerrepræsentationen og kulturordfører for RV København.