HUN SOLO
HUN SOLO vender tilbage til SPOT. Denne gang bliver særlig, da de har sammensat et line-up til lejligheden bestående af unge artister fra hele Norden, der alle er på vej frem. Talenter, som vil kunne begå sig uden for deres respektive landes grænser. Koncerten får både internationalt skær samt intimitet og nærvær, der er grundpræmissen i alle HUN SOLO begivenheder. Solokoncerter, hvor de kvindelige artister udfolder deres musik helt alene på scenen.
Glæd dig til et håndplukket line-up af dugfriske nordiske navne:
MOODY
Danmarks nye popkomet på sin helt egen kurs mod stjernerne og med heftige erfaringer i bagagen.
Greta
Ny dansk synthpop, svævende og groovy, med strømmende melodier af glitrende lys og dragende skygge.
Shikoswe
Kompleks og krystalklar indie med kant og guitarguirlander.
Turið
Mørk magisk pop med færøske rødder og en stemme a la Lana Del Rey.
FRID
Fascinerende islandske toner fra en verden af dis og drømmesyn.
Lørdag d. 4. maj kl. 16:00
Store Sal, Musikhuset