Frida Diamant
KarriereKanonen
Rå, storladne, drømmende – og med klare referencer til 70’erne og 90’ernes rockscene. Sådan lyder den 24-årige sanger og sangskriver Frida Diamants sange. Hun går ikke særligt efter at blive en dygtig musiker. Hun øver sig nemlig i at blive historiefortæller. Musikken blev vigtig for hende i en tidlig alder, og da hun flyttede til København, sang hun på Christiania. Teksterne er på dansk og handler om smerte og det at miste. Da hun selv mistede sin far, holdt hun op med at skrive sange og dulmede i stedet smerten med alkohol og røg. Men hun fandt tilbage til musikken og gør en dyd ud af at kunne være 100 procent sig selv i den.
Præsenteres af KarriereKanonen.