10:00-11:00 | Suecia
Dansk Live udgav sidste år en rapport med syv anbefalinger til en mere mangfoldig musikbranche. Hvordan implementeres disse og hvorfor bør man udvikle mangfoldighedsstrategier? Er der en forbindelse mellem diversitet, innovation og vækst, og bør man indarbejde diversitet i sin forretningsforståelse? Dansk Live indbyder til inspirationsfortællinger fra panelet om diversitet i musikbranchen i praksis.
Mød:
Cecilie Nørgaard, Direktør i Mangfold
Piet Breinholm, Spillestedsleder Alice
Audrey Townsend, Tuborgfondet
Poul-Henrik Jensen, Næstformand Tønder Festival
Alexander Rasten, Projektleder, Dansk Live (moderator)
Præsenteret af Dansk Live i samarbejde med Promus & SPOT+
Cecilie Nørgaard
Direktør, Mangfold
Cecilie Nørgaard er uddannelses- og kønssociolog og direktør i Mangfold. Cecilie arbejder med at skabe strukturelle forandringer til at fremme diversitet og ligestilling. Hun arbejder både med at forebygge stereotype konsekvenser og at øge bevidstheden om alsidig socialisering af børn og ung, og med at justere og bevidstgøre arbejdsmarkedet om bias, der kan skabe barrierer for den enkelte såvel som for fællesskabets bedste.
Piet Breinholm
Spillestedsleder , Alice
Daglig leder af det regionale spillested ALICE på Nørrebro i København siden april 2018. Produktion af ROSA/DFDS RockCruise siden 2006. 2010-2017: Daglig leder af øvelokaleforeningen REFSHALEN og UHØRT Festival. 2009 ’ 2017: Formand for ROSA og SPOT Festivalen. Eget taskedesign firma. Turnéer og indspilninger med bl.a. 18th Dye, Nikolaj Nørlund, Rhonda Harris, Niels Skousen, Sune Wagner.
Audrey Townsend
Projektleder, Tuborgfondet Musikhjælp
Audrey Townsend er projektleder hos Tuborgfondet med ansvar for Tuborgfondet Musikhjælp - et program dedikeret til at støtte initiativer og events på landsplan og lokalt, der er med til at bane vejen for at endnu flere forskellige unge kan engagere sig i musikken og for at bidrage til at skabe en mere mangfoldig musikverden. Tuborgfondet har bl.a. arbejdet sammen Dansk Live, Future Female Sounds, Women in Live Music og HUN SOLO.
Poul-Henrik Jensen
Næstformand, Tønder Festival
En gamle kending i musikbranchen, fra 2000 til 2010 daglig leder i Danske Jazz Beat Folk Autorer, (DJBFA). Forstander for Jyderup Højskole hvor den levende musik med alt fra violin til de elektroniske synthesizer spiller en afgørende rolle i undervisningen.
Alexander Rastén Rydberg
Projektleder, Dansk Live
Alexander er projektleder ved Dansk Live. Her har han siden 2018 arbejdet med udviklingen af indsatsen for diversitet og talentudvikling. Derudover studerer han Music Management ved Rytmisk Musikkonservatorium og er medstifter af den elektroniske vækstlagsfestival Lost Lands Festival.