Crunchy 25th Anniversary Party
Crunchy Frog
D/troit (DK)
D/troit opstod i 2013, hvor Toke, Klaus, Stefan, Mads og Jackie besluttede, at de trods deres noget blege kulør vel nok kunne lave et soulband. Mange koncerter er blevet spillet, parforhold forlist og vinylskiver slidt tynde, før drengene fra D/troit kunne debutere med EP’en ‘Do The Right Thing’ i 2015. Bandets lyd er en eksplosiv blanding af soul, funk og kærlighed.
The Tremolo Beer Gut (DK)
The Tremolo Beer Gut blev dannet i 1998 af Jesper ‘Yebo’ Reginal og Sune Wagner, mens de spillede i Psyched Up Janis. Sune er ikke længere med, men TBG holder fanen højt som et af klodens førende surf-bands. Deres instrumentale, rå og filmiske garagerock kombineret med et kontant live-show med overdreven brug af røg har gjort TBG til en live favorit hos surf-heads over hele verden. Sidste år spillede de deres første West Coast-turné efter 20 år på scenen. Det var på tide. Til sommer headliner de verdens største surf-festival i Livorno.
Crunchy Frog fejrer i år – ligesom SPOT – sit 25 års jubilæum. Crunchy står som pladeskab bag navne som PowerSolo, D/troit, Junior Senior, Jenny Wilson, The Raveonettes og mange flere. Som forlag arbejder Crunchy Frog endvidere med bands som Iceage, Nelson Can, Jacob Bellens og Peder. Find begivenheden på Facebook her.
Det uafhængige label har gennem alle årene stået for niche-musik af høj kvalitet og en høj grad af kunstnerisk frihed for kunstnerne. Under SPOT fejrer Crunchy sin fødselsdag dels på HeadQuarters den 2 maj. med live-shows fra The Tremolo Beer Gut og D/troit, og med den årlige Crunchy Frog midnatsfest på Sway natten til fredag 3. maj med D/troit og PowerSolo på scenen.
Præsenteres af Crunchy Frog.
Torsdag d. 2. maj kl. 21:00
HeadQuarters