Med dette nye Pitch Your Music To Music Supervisors-tiltag på SPOT+, giver vi unge musikbranchefolk, filmkomponister, producere og sangskrivere, muligheden for at pitche deres musik til et panel bestående af benhårde internationale music supervisors – foran et publikum.
Vi samler en shortlist af de indkomne tracks, der vil blive udvalgt og præsenteret, og som panelet så giver deres feedback og kommentarer til. Og hvem ved – der kunne jo være materiale, som de måske kan bruge!
Panelet består af:
Connie Edwards/Major Tom (UK), Ben Sumner/Feel For Music (UK), Samuel Diaz/CBS (US), Ayla Owen/BBH (UK) and Marielle Jade Te/Hit The Ground Running (US)
Vigtigt! Du ansøger ved at sende et nøje udvalgt track – tænk gerne noget, der er sync-egnet, samt kort info med din professionelle baggrund og evt. CV, og sender det til info@promus.dk – deadline: Mandag d. 8. april.
Send gerne link til Soundcloud eller lign., men ikke Dropbox eller Mp3.
Hvis du bliver udvalgt skal du være tilstede under vores session og du skal være enten akkrediteret eller have en SPOT+/SPOT Festival-billet.
Du skal også sikre dig, at du har alle rettigheder på både publishing- og master-siden.
For mere info kontakt info@promus.dk
Pitch Your Music To Music Supervisors: lørdag d. 4 maj, fra15:00 – 16:00 – rum 11, Radisson BLU.
Præsenteret af Promus & SPOT+ i samarbejde med Musikforlæggerne i Danmark og Statens Kunstfond.