Marc Facchini: Med klimaforandringer som lyrisk tema
”Save the planet – kill yourself”. Café Scenen i Musikhuset var fredag aften dedikeret til Go Green With Aarhus Talk i samarbejde med SPOT Festival. Et overordet spørgsmål lød: Hvilken rolle spiller kunst og kultur, når vi snakker om bæredygtighed? Eventet startede ud med en talk mellem den dansk/italienske sangskriver Marc Facchini og violinisten Maria Jagd, hvorefter de spillede et nummer med klimaforandringerne som lyrisk tema.
Af Kathrine Alby
Med Nanna Jenner (Community & Marketing Manager ved Musikmagasinet GAFFA) som moderator, starter talken ud med et af de helt store spørgsmål, som om muligt glemmes, når den urbane bas dunker under SPOT: Hvilken rolle spiller kunst og kultur, når vi snakker om bæredygtighed? Blandt tomme æblekasser og grønne planter er Café Scenen i Musikhuset forvandlet til en lille oase med plads til refleksion – for hvor passer streaming, festivaler, transport og sceneshows egentlig ind, når man er en miljøbevidst musiker? Og i hvilken grad må der være konsensus mellem klimaforandringerne som lyrisk tema og de faktiske praktikaliteter i musikbranchen?
”Save the planet – kill yourself,” melder Marc Facchini. ”Vi bringer et stort spor med krig og ødelæggelse, og det er et skisma, vi må arbejde ud fra. Men hvor stort behøver dette spor egentlig at være? Menneskets undergang er uundgåelig, men vihar indflydelse på, hvor lang tid, der kommer til at gå. Der er ligesom to lag i det: Der er det store, strukturelle lag. Men der er også de ting, som sker her og nu. Hvordan transporterer du dig? Hvilken mad vil du spise? Hvad vil du drikke af? Klimaudfordringerne er store, og vi er et sted, hvor det ville være rigtig smart, at blande sig lidt i politikken omkring det – for dem der gør det nu, er ikke nødvendigvis særlig gode til det. Det at være kunstner er et erhverv på lige fod med alt muligt andet – og derfor er klimaudfordringer og musik ikke så fjernt fra hinanden.”
Foto: Emil Brøbech
Med klimaforandringer som lyrisk tema udforsker Marc Facchini koblingen mellem klassisk musik og nutidig sangskrivning. I et særligt sammenkog mellem metaforiske klimaforandringer og musik skriver han sine sange:
”Jeg har i mange måneder arbejdet med at lave et nyt bud på den danske sangskrivningstradition og protestsangtradition, hvor man forholder sig til emner, som er vigtige for os lige nu. Jeg gik i gang med at skrive min nye plade, fordi jeg blev opmærksom på klimaudfordringerne. Jeg fik lyst til at skrive om det. Ja, jeg fik faktisk lyst til at skrive et helt album om det. For mig handler det om at finde en balance, når man skriver musik, som har en politisk ladning. Min plade går metaforisk til værks: Forestil jer denne her verden, præcis som vi kender den. Vi kender til dynejakker, caps, sko. Folk ser ud, som du kender dem. Alligevel er det en parallelverden, for vi ved allesammen, at der er en fucking stor asteroide på vej imod os, som kommer til at brænde det hele op. Vi er kommet os over panikstadiet – så nu går vi bare og venter. Mennesker vil håndtere det her på forskellige måder, og den ene af dem er Aleksandra. Aleksandra frygter asteroiden på samme måde, som alle andre. Hun tænker, at det her… det er måske en god ting. Hun bruger nætterne på at ligge og kigge på stjernerne. Hun tænker, at hvis hun nu bare tror nok, så skal de nok komme og finde hende. Dem der ved, hvor hun i virkeligheden hører til.”
Således lægger Facchini ud, inden han og Jagd spiller en rolig livesession om, hvordan vi mennesker egentlig ville reagere, hvis vores visse udslettelse var fuldstændig konkretiseret gennem en stormende asteroide. Og om hvordan klimaforandringerne som metaforisk lyrik kan pege endnu mere resolut på problemerne, end politiske, strukturelle og prædefinerede systemer måske kan.
Foto: Emil Brøbech
Foto: Emil Brøbech
