Ethel-pris går til Fallulah 

Ethel-prisen blev uddelt for tredje gang under SPOTs 25 års jubilæumsmiddag torsdag aften i Ridehuset, Aarhus i overværelse af godt 300 gæster.
Prisen blev stiftet af Pia Rasmussen – en på alle måder central person i det tidlige kvindemusikmiljø, som opstod i 1970’erne. Hun var hele sit liv optaget af kvindelige musikeres forhold. Før sin alt for tidlige død i december 2016, testamenterede hun en del af sine midler til en pris, der kunne fortsætte hendes arbejde et stykke tid endnu. Prisen opkaldte hun efter den engelske komponist, forfatter og feminist Ethel Smyth, hvis kunstneriske liv var præget af en kamp for anerkendelse af kvindelige komponister. Prisen består af en “Ethel” – en skulptur udført af billedhuggeren Malene Bjelke – og en check på 25.000 kr.


Ethel-pris komiteen giver følgende begrundelse for at udpege Fallulah:

I år gives prisen til Fallulah alias Maria Apetri for en enkel og genial idé. Hun har med sin Spotify-playliste omsat sine tanker og erfaringer om kvindelige kunstneres situation til handling og med playlisten Hej Søster synliggjort kvindelige musikere og givet mulighed for, at musikbrugere selv kan høre, handle, dele og dermed ændre på kvindelige kunstneres muligheder for at blive set og hørt. Motivationen for at skabe Hej Søster-playlisten var bl.a. en Gramex-opgørelse over de 10 danske kunstnere, der var blevet spillet mest i radioen – en liste helt uden kvinder. En anden motivation var de danske festivalers lave procentdel af kvindelige kunstnere på festivalprogrammerne.

Hej Søster er et positivt statement, der gør opmærksom på, hvor mange kvindelige kunstnere der er og at de lyder ret så forskelligt. Fallulah har med listen gjort det nemt og enkelt at finde og spille kvindelige kunstnere i radio, booke dem på spillesteder og på festivaler. Kriteriet for at blive optaget på playlisten er, at man udover at være kvindelig kunstner har materiale nok til at spille et festival-sæt, og at man har udgivet sin musik.

Med Hej Søster lever Fallulah derfor helt op til Ethel-prisens fundats om at prisen skal gives til en politisk rollemodel og gatekeeper, idet hun har ydet en særlig indsats for at fremme vilkårene for kvindelige musikere – både de kendte og de endnu ikke kendte. Hun har ikke kun styrket kønsbalancen og diversiteten i det danske musikliv på det formelle plan, hun har også styrket den i vores øregange, og gjort det enkelt og nemt at orientere sig i, hvad der findes.  

Da hun døbte listen Hej Søster vidste hun ikke selv, at dette også var titlen på et ikonisk album fra 1975, skabt af sangeren Trille med søstersolidaritet som omdrejningspunkt. Gennem sit græsrods-Hej Søster-netværk på Instagram gøder hun rødderne. Et aktivt fællesskab understøtter Hej Søster-værdierne: at kvinder gennem handling kan støtte op omkring andre kvinder, der lever af deres kreativitet på flere tangenter. T-shirts og tasker påtrykt Hej Søster-logoet er med til at sprede budskabet om fællesskabet.

Ethel-priskomité 2019 består af:
Gunnar K. Madsen, ROSA
Charlotte Rørdam, Lektor i Musikvidenskab, AU
Anya Mathilde Poulsen, Cand. mag., musikformidler og medstifter af HUN SOLO, Prismodtager 2018
Kristina Holgersen, Komponist, tekstforfatter og sanger. Prismodtager 2017
Mette Bjarløv, Ethel-prisens bestyrelse
Eva Brems, Ethel-prisens bestyrelse


Fallulah – Karriere-uddrag:
“The Black Cat Neighbourhood”, album – platin
“Out Of It”, single – platin
Vinder af Danish Music Award 2011 med to priser: ”Årets sang” og ”Producer of the year”
Modtager af hovedprisen ved P3-Prisen, 2011‘
“Bridges” – mest spillede nummer hos DR, 2010
“Out Of It” – titelsang til komedieserien ”Lykke”

Links:
Hej Søster – Spotify
Fallulah – Spotify

Diskografi
Albums:
The Black Cat Neighbourhood (2010)
Escapism (2013)
Perfect Tense (2016)

Singler:
I Lay My Head (2009)
Give Us a Little Love (2010)
Bridges (2010)
Out of It (2010)
Do What You Gotta Do (Fallulah & Cody, 2011)
Superfishyality (2012)
Dried-Out Cities (2013)

Wicked Game (2013)
Your Skin (2013)
Social Club (2015)
Sorrow Is a Shadow (2015)
Ghostfriend (2015)
Perfect Tense (2016)
Bob Dylan (2016)
Big Bite (2017)


Om Ethel-prisen

Fonden Ethel-prisen er stiftet af pianist, komponist og studielektor Pia Rasmussen.

Ethel-prisen uddeles årligt til en person, der har gjort en særlig indsats for at fremme vilkårene for kvindelige musikere og på den måde været med til at fremme kønsbalancen og diversiteten i det danske musikliv. Det kan være som aktiv politisk rollemodel, der samtidig italesætter kønsbalancen i musikken, eller ved at arbejde for ligestilling, kønsbalance og diversitet i musiklivet som skribent, journalist, forsker, booker eller andre af musikkens gatekeepere.

Prisen er ikke en elitepris, men en politisk pris, og derfor vægtes den impact, prismodtageren har gjort på ligestillingen mellem kønnene i musiklivet, højest.

Prisen uddeles i regi af ROSA (Dansk Rock Samråd). Prisen gives dog uden genrehensyn. Prisen er en skulptur – en ”Ethel” udarbejdet af kunstneren Malene Bjelke – samt et kontantbeløb på kr. 25.000. Prisen blev uddelt første gang i 2017 under SPOT Festivalen.


Om Pia Rasmussen

Komponist, musiker og lektor i musikvidenskab Pia Rasmussen var en central figur i 70’erne og 80’ernes kvindemusikbevægelse og spillede bl.a. i bandet Søsterrock, og underviste også på de første kvindemusikstævner. Senere lavede hun materiale til elementær klaverskole, komponerede musik til dokumentarfilm, teaterstykker og kortfilm – bl.a. “Pigen i havnen” og “Korrespondenten” (begge af instruktør Katrine Borre) og børneteaterforestillingen “Skab” fra Vores Teater i Helsingør.

(Foto øverst: Morten Rygaard)

[akauth]

Aarhus Volume ● Stechers ● Safeticket ● VoxHall ● Radar ● Atlas  ● Train  ● Fairbar ● Clemens Gastro & Bar ● Tape  ● Studenterhuset Aalborg ● RMC – Rhythmic Music Conservatory ● Studenterrådet ved Aarhus Universitet ● P6 Beat ● Aamer Khan ● KarriereKanonen ● DUP – Danske Uafhængige Pladeselskaber ● Dotnamics ● DJM – Det Jyske Musikkonservatorium ● Sønderborghus ● ORA & Uhørt ● Nygadehuset ● Tobakken ● Femmøller Efterskole ● Idrætshøjskolen Aarhus ● Rudehøj Efterskole ● Testrup Højskole ● Brandbjerg Højskole  ● Factory 92 ● DeConcert ● Aarhus Record Fair ● Aarhus Calling ● det turkise telt  ● Días Nórdicos ● HeadQuarters ● Aarhus Echo ● Aarhus Sinfonietta ● Aarhus Jazz Orchestra ● Spoken Word Festival ● Kvindemuseet i Aarhus ● SPOT on Greenland ● Feum ● Westside Music Sweden  ● SMAL ● Sydhavnen ● Across The Floor ● Aftryk Festival  ● Strøm ● Copenhagen Music ● Musikbunkeren ● SPOT The Future ● Ja Ja Ja ● Mono goes Metal ● Silent Events ● Part Time Records ● Sherwood Records ● Tapetown Studio ● Go Green With Aarhus ● Clouds Hill ● HiFi Klubben ● Mads Nørgaard ● Trævarefabrikernes UDSALG ● VIU Eyewear ● Øst for Paradis ● iL Locale Smash! ● Bang! Pow! ● Wonderwhy x We Are Sururban ● Crunchy Frog ● Rock the Region ● Metal på Train ● Shordwood ● CPH Music ● RECession ●  Music City Network ● Pipeline ● Excite ● Kansas City/MudCity ● Limbo ● Luger ● Way Up North ● GRISK

SPOT Festival ● Vester Allé 15 ● 8000 Aarhus C ● Tlf: 8612 8444 ● info@spotfestival.dk