Syv danske og et norsk navn er udpeget til eksport-fremstød 23.-24. august under Tønder Festival
Folk Spot Danmark har siden 2012 præsenteret danske folk/roots orkestre med ambitioner om at nå ud til et bredere publikum – både nationalt, men i særdeleshed også internationalt.
Arrangørerne bag initiativet er SPOT Festival og Tønder Festival. Sammen har parterne en ambition om at eksportere og facilitere dansk folk/roots-musik. Mens SPOT har mange års erfaring med eksport af dansk musik, er Tønder Festival eksperter på folk/roots-genren. Med begge festivalers store internationale kontaktflade, er ambitionen at opbygge flere internationale muligheder for danske folk/roots-navne.
Igen i år er syv danske folk/roots orkestre samt et norsk blevet udpeget af en international branche-jury. De udvalgte er Fromseier Hockings, Mads Hansens Kapel, Phønix & Embla, Rannok, Trio Svin, Vesselil, VÍÍK og norske Odde & Nilssen (se præsentation af de otte acts her). Som led i Folk Spot Denmark, spiller de alle showcase-koncerter på Tønder Festival fredag 23. og lørdag 24. august 2019. De otte showcases overværes af udenlandske branche- og mediefolk, med henblik på at skabe et netværk til fordel for orkestrenes internationale løbebane. Samtidig vil showcase-koncerterne også være åbne for festivalpublikummet.
På Folk Spot Denmark kommer musikbranchen helt tæt på musikerne og får en fornemmelse af det miljø, musikken lever i. Arrangementet giver desuden de inviterede gæster mulighed for at opleve Tønder Festival, som i over 40 år har været en af de mest toneangivende folk- og roots-festivaler i Europa. Gennem årene er festivalen blevet gæstet af internationale festivaler såsom Folk Alliance, Winnipeg Folk Festival, Sunfest, Music Prince Edward Island, EFEX, FolkeLarm, Sonic Visions, Viljandi Folk Festival, Hardanger Folk Museum, Mission Folk Festival, Glastonbury Festival, Cambridge Folk Festival, Edmonton Folk Festival, Førde Folk Music Festival, G! Festival og Woodford Festival. Ligeledes har festivalen budt flere internationale bookere, managere og pladeselskaber velkomne – plus journalister fra NRK, Fokus Knack Magazine, Roadtracks Magazines, fRoots, Deutschland Radio Kultur, WDR, Clash Magazine, Radio Eins, Celtic Music Radio og mange, mange flere.
Vi glæder os til at møde jer under Folk Spot Danmark 24.-25. august 2019 under Tønder Festival.
For yderligere information om Folk Spot Denmark:
Rasmus Wehner
SPOT Festival
E-mail: rasmus@spotfestival.dk
Telefon: 40 59 84 44
Læs om de enkelte orkestre her.