Foto: Kim Matthai Leland

Den 25. udgave af SPOT finder sted i Aarhus 2. – 4. maj, og fra 20. september kl. 12 til torsdag 20. november kl. 12 kan nordiske bands, solister, producere og repræsentanter for disse ansøge om en showcase på festivalen via www.spotfestival.dk.

I forbindelse med ansøgningen skal der uploades følgende materiale:

  • Billedmateriale  i høj opløsning (300 dpi) og 5 x 5 cm.
  • Kort præsentationstekst på max. 400 anslag.
  • Uddybende information i form af pressemeddelelse eller lignende.
  • Minimum 2 og maks 4 numre som .mp3-filer, som .aac/.m4a-filer eller som Ogg Vorbis-filer (.ogg/.oga)

Derudover skal ansøgere blandt andet oplyse:

  • Eventuelle professionelle samarbejdspartnere og kontaktoplysninger til disse.
  • Om motivationen for at præsentere en showcase på SPOT 2019.
  • Hvilke konkrete målsætninger ansøgeren og/eller dennes repræsentanter har for en eventuel optræden på SPOT 2019.

SPOT tiltrækker hvert år den samlede danske musikbranche og presse, samt flere hundrede udenlandske medie- og branchefolk fra hovedsageligt Europa og Nord- og Sydamerika. I år kunne den udsolgte festival præsentere showcases med 283 bands, orkestre og solister, som var udvalgt af SPOT og en række partnere.

Med den store interesse omkring SPOT, er weekenden et vigtigt udstillingsvindue for bands og artister, der ønsker karriereudvikling og international opmærksomhed. Formålet med SPOT er at understøtte karrieremæssig udvikling for de optrædende, derfor skal ansøgningen om at præsentere en showcase motiveres.

En tidligere optræden på SPOT diskvalificerer ikke et band eller en artist fra at ansøge.

Bag SPOT står de to organisationer ROSA – Dansk Rock Samråd og MXD – Music Export Denmark , for hvem festivalen er et vigtigt værktøj i arbejdet for at styrke dansk musik i udlandet.

Musikprogrammet til SPOT bliver udvalgt af en lyttejury bestående af en række fagpersoner og sekretariatet bag SPOT. Hovedprogrammet til SPOT vil bestå af debutanter og af bands og solister, som er med til at tegne den aktuelle danske og nordiske musikscene lige nu – samt bands og artister valgt ud fra international interesse og efterspørgsel.

[akauth]

Aarhus Volume ● Stechers ● Safeticket ● VoxHall ● Radar ● Atlas  ● Train  ● Fairbar ● Clemens Gastro & Bar ● Tape  ● Studenterhuset Aalborg ● RMC – Rhythmic Music Conservatory ● Studenterrådet ved Aarhus Universitet ● P6 Beat ● Aamer Khan ● KarriereKanonen ● DUP – Danske Uafhængige Pladeselskaber ● Dotnamics ● DJM – Det Jyske Musikkonservatorium ● Sønderborghus ● ORA & Uhørt ● Nygadehuset ● Tobakken ● Femmøller Efterskole ● Idrætshøjskolen Aarhus ● Rudehøj Efterskole ● Testrup Højskole ● Brandbjerg Højskole  ● Factory 92 ● DeConcert ● Aarhus Record Fair ● Aarhus Calling ● det turkise telt  ● Días Nórdicos ● HeadQuarters ● Aarhus Echo ● Aarhus Sinfonietta ● Aarhus Jazz Orchestra ● Spoken Word Festival ● Kvindemuseet i Aarhus ● SPOT on Greenland ● Feum ● Westside Music Sweden  ● SMAL ● Sydhavnen ● Across The Floor ● Aftryk Festival  ● Strøm ● Copenhagen Music ● Musikbunkeren ● SPOT The Future ● Ja Ja Ja ● Mono goes Metal ● Silent Events ● Part Time Records ● Sherwood Records ● Tapetown Studio ● Go Green With Aarhus ● Clouds Hill ● HiFi Klubben ● Mads Nørgaard ● Trævarefabrikernes UDSALG ● VIU Eyewear ● Øst for Paradis ● iL Locale Smash! ● Bang! Pow! ● Wonderwhy x We Are Sururban ● Crunchy Frog ● Rock the Region ● Metal på Train ● Shordwood ● CPH Music ● RECession ●  Music City Network ● Pipeline ● Excite ● Kansas City/MudCity ● Limbo ● Luger ● Way Up North ● GRISK

SPOT Festival ● Vester Allé 15 ● 8000 Aarhus C ● Tlf: 8612 8444 ● info@spotfestival.dk